Image Image Image Image Image Image Image Image Image

Droneoptagelser i høj kvalitet

Giv dine fortællinger vingesus

Med en droneoptagelse kan du tilføje din videoproduktion en ny dimension og vise dine produkter fra en overraskende vinkel.

Der er selvfølgelig de helt oplagte droneoptagelser som fx domiciloptagelser, events og natur.

Disse optagelser giver hurtigt en fantastisk kvalitet til din video og er man stolt af sit erhvervsbyggeri bliver glæden ikke mindre af at få det visualiseret med droneoptagelser.

En god dronevideo tager os med op i højderne og giver et sug i maven. Den forfører seeren og giver jeres budskaber perspektiv og vingefang.

De mere stille fortællinger kan også få et stort løft af droneoptagelser. Det kan fx være den personlige fortælling om virksomhedsledelse eller testimonials, som er bygget op om enkelte personer, og hvor det kan være forfriskende ovenfra at se personens cykeltur til arbejde gennem naturskønt område, mens fortællingen bliver fortalt.

Det er langt fra kun ude du kan bruge droner. Med de små droner kan vi også lave nogle formidable optagelser indenfor. Hvis du har en stor produktionshal, så vil vi kunne lave nogle meget smukke og rolige optagelser af arbejdsgange eller af store produktionsenheder.

Den korte opsummering af dette er, at har du mulighed for at tænke en droneoptagelse ind i sin videoproduktion, kan du skabe et resultat der virkelig kan fastholde og forføre dine kunder eller forretningsforbindelser og tilføje en ekstra dimension til din fortælling.

Vi laver droneoptagelser i hele Danmark og ser frem til at høre om jeres projekt.

Hvad får du

Op til 10-15 min. droneoptagelser

Når vi sender dronen i luften, optager vi mere materiale, end vi bruger i den endelige film. Dem kan I evt. få med i pakken, så de er lige ved hånden til senere brug.

Indhentning af flyvetilladelser

Vi sørger for at der er styr på flyvetilladelserne og flyver selvfølgelig kun med godkendte droneoperatører.

Optagelser af godkendt pilot

Vi bruger godkendte droneoperatører og dygtige kamerafolk. Med vores manus og direktion sørger vi for at få lige præcis de luftbilleder, som løfter kvaliteten af jeres film.

Optagelser i 4K

Optagelser i 4K giver vildt imponerende billeder og en utrolig detaljegrad.

Optagelser i op til 200 meters højde

Kom med næsten helt op til månen og tilbage igen. Få overblik og nyd indflyvningen mod jeres bygning/projekt.

Dronefotos

Vi tager også billeder fra drone – evt. i samme ombæring som vi laver optagelserne til jeres videoproduktion hos os.

Gyro kamera som giver rolige optagelser

Det rolige svæv sikres af kamera med gyro. Lad ikke jeres unikke billeder blive skæmmet af rystelser.

Kreative indspark og skarp videoproduktion

Hos Stagbird går vi op i høj kvalitet, så jeres fortælling leveres med overbevisning. Det samme gælder, når vi bruger droneoptagelser i vores videoer.
Følg os her for de seneste opdateringer
facebook youtube vimeo linkedin pinterest