Image Image Image Image Image Image Image Image Image

10 dec

By

Kom ikke tomhændet hjem fra Folkemødet!

10/12/2016 | By |

Hvordan I med videoreferater kan bringe værdien fra Folkemødet med hjem.

I er netop vendt hjem fra Folkemødet. Som altid har det været hektisk, og I har været 100 % på under hele mødet. I har netværket, hørt taler, drukket en øl med potentielle samarbejdspartnere, interessante branchefolk og hilst på en politiker eller to.

Nu er tiden så kommet til at berette om mødet til resten af organisationen. Og så er det ellers med at huske alle detaljerne fra folkemødet. Måske har I været så forudseende at skrive jeres aktiviteter, de mange spændende samtaler og de uforudsete oplevelser ned.

Det kan være, I bruger Facebook som fælles opslagstavle og vidensdeling, eller at I anvender boards på intranettet. Se med næste gang, hvor vi taler nærmere om dette.

Men måske har I været så opslugt af det pulserende folkemøde, at I er vendt tomhændet hjem hvad angår dokumentation.

Her er der faktisk en langt smartere metode til at dokumentere jeres tilstedeværelse og aktiviteter end det traditionelle skrevne eller mundtlige referat. Nemlig et videoreferat!

Se videoen, hvor jeg taler om, hvad videoreferater er, og hvordan Arkitektforeningen fik alletiders dokumentation ud af det på sidste års folkemøde.

Et videoreferat er nøjagtigt dét, du tror, det er: Et referat optaget på video. Det vil sige, at et kamera har dokumenteret alle de spændende og værdiskabende ting, I har lavet på Folkemødet. De bedste og vigtigste sekvenser klippes sammen og redigeres, således at I ender med et kort og præcist vidnesbyrd på jeres tilstedeværelse.

På et Folkemøde inddrager filmen typisk nøgletyper såsom en minister, formanden for organisationen eller en almindelig deltager, som udtaler sig positivt om eventet.

Viden og erfaring er altid eftertragtet, og video er en super måde at dele det på. Videoreferater er en effektiv dokumentering af jeres indsats og en billig måde at opnå værdifuld formidling på. Desuden har videoer en lang levetid og bliver oftere genset, end teksttunge referater bliver genlæst.

Arkitektforeningens brug af videoreferat er et fint billede på, hvordan video kan binde kommunikationen sammen på tværs af organisationen, kollegaerne og endda kunderne. På den måde kan alle få den samme relevante information. Nemt, hurtigt og effektivt.

En video på blot få minutter er en mere fordøjelig måde at formidle jeres stof på end den mere traditionelle teksttunge kommunikation.

Efter folkemødet kan et videoreferat være en gevinst for alle i organisationen, da jeres centrale indhold og erfaring fra mødet rammer flest mulige og samtidig pakker jeres information ind i billeder og lyd, der bidrager med en atmosfære og levendegørelse, som glider let ned og efterlader en god smag.

Endelig er video nemt og hurtigt at dele. Det er engagerende og i mange tilfælde skræddersyet og optimeret til smartphones og tablets. Det giver muligheden for hele tiden at være ajour uanset tid og sted. Faktisk er mere end 50 % af al online trafik video! Omtrent 30 % af alle Googles søgninger sker ligefrem på YouTube!

Hvert minut uploades der hundredevis af timer med video på nettet, men vores erfaring er, at man med de rigtige SEO-værktøjer og tags heldigvis kan undgå at drukne i mængden og i stedet ramme lige præcis dem, man gerne vil ramme.

Så det er bare med at hoppe med på vognen og få jeres formidling af deltagelsen på Folkemødet omsat til video – tag værdien og erfaringerne med jer hjem fra Bornholm. På video!

Se videoen for Arkitektforeningen:

Se vores andre videoproduktioner her og læs mere om os og vores tilgang til videoproduktion her.