Case

Komplet videooplevelse til Gisselfeld Kloster

Hvordan formidler man 700 års slotshistorie på en levende måde? Stagbird har produceret flotte, interaktive animationsfilm til Gisselfeld Kloster og deres besøgende ved at krydse whiteboard animation, droneoptagelser og godsets fysiske rammer.

En rundtur i historien og i videoformatets muligheder

Gisselfeld Kloster er et af Danmarks største og flotteste godser med smukke omgivelser og mere end 700 års historie. Det fortjener selvsagt en formidling udover det sædvanlige.

Derfor tog Gisselfeld kontakt til Stagbird, og sammen udviklede vi et totalt koncept, som skulle støve godsets lange historie og deres fine gamle kælder af på en måde, der placerer publikum lige i midten af både fortid og nutid.

Resultatet blev tre videoinstallationer i kælderen, som tager gæsterne gennem stedets ånd, historie og smukke natur:

  1. En whiteboard animation, der fungerer som en periodisk gennemgang af Gisselfelds historie
  2. En whiteboard animation, der tager fat i et specifikt uddrag af stedets historie og lader publikum indgå i fortællingen
  3. En video, der med grafik og realoptagelser gengiver Gisselfelds smukke natur og omgivelser

Med video bringes du helt ind i Gisselfelds historie, ånd og natur

Varigheden per film er omkring 2 minutter, de er indtalt på både dansk og engelsk, og endelig projiceret fra en projekter op på væggene i tre udvalgte kælderrum, som på den måde inddrager et helt nyt område af godset til gæsterne fornøjelse. De fysiske rammer bliver simpelthen til selve lærredet i filmene i stedet for at bruge skærme.

Vi valgte i denne opgave at arbejde med klassiske sort/hvide tegninger med farvelægning af udvalgte elementer for at holde os tro overfor stedets gamle sjæl. Og netop her er whiteboard og animation velvalgt, da det støver tidens tand af og fastholder publikumsinteressen ved at sætte lyd, billede og bevægelse på fortællingen.

Kunde

Gisselfeld Kloster

Vi har leveret

  • Dronefilm
  • Udstillingsfilm
  • Explainer
Gisselfeld Animationsfilm
Video fra kampagnen

Explainer om Gisselfeld historie

700 års danmarkshistorie kogt ned til to minutter. Se en klassisk whiteboard animation om en klassisk fortælling om krig, konger, grever og slotte.

Animation til udstilling

Tag med ind i Gisselfelds historiske univers, hvor publikum selv kan interagere med whiteboard animationen.

Blanding af genrer og virkemidler

Her kan du se, hvordan vi mixer animation, droneoptagelser og traditionelle optagelser for at skabe en levende naturformidling.

Kreativ fortælling

En kreativ og anderledes museumsoplevelse

En af de tre film placerer publikum midt i Gisselfelds historiske vingesus med en fortælling, der udfolder sig omkring gæsterne og lader dem interagere med handlingen ved at sætte sig eget hoved på figurerne. Det skaber et brud i den generelle publikumsoplevelse på stedet og giver et friskt pust.

Målet med hele projektet har således været at skabe en anderledes video- og museumsoplevelse. Gisselfelds gæster skal gerne gå fra stedet med en følelse af at være blevet både underholdt og oplyst om stedet.

Det gælder også den tredje film, som omhandler naturforvaltningen omkring Gisselfeld Kloster og blander grafik med flotte droneoptagelser og almindelige videooptagelser af stedets smukke omgivelser.

Alt sammen munder ud i tre afvekslende og originale videoproduktioner, som bringer formidlingen af Gisselfeld op på et nyt niveau. Men selvfølgelig på en måde, der er tro mod godsets mangeårige historie og sjæl på kreativ og original vis, der inddrager stedets gæster og giver dem en oplevelse.

Lad os lægge stregerne til din næste kampagne

Eksempler på lignende produktioner

Nordic Cloud

Dette er en klassisk animeret explainer, der formidler Nordic Clouds løsninger ved brug af figurer og ikoner tilsat bevægelse og voice-over.

Lille Vildmose

Med inspiration fra natur- og børne-tv har vi hjulpet Lille Vildmose med denne fine animerede explainer om gode råd ved mødet med vilde elge i deres reservat.

2D animation

Infografik om fælles beslutningstagning er et godt eksempel på, hvordan du kan formidle et budskab på en visuelt fængende og forklarende måde, som rammer målgruppen og sætter billede på budskaberne. Ofte kan denne form for formidling i højere grad ramme plet og lagre sig i publikums hukommelse end skrevne informationsmaterialer.